Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

G-klasserne Frydenstrand

G-klasserne, Frydenstandafdelingen

G-klasserne på Frydenstrand skoleafdeling er Frederikshavn Kommunes tilbud til børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder.


Eleverne i G-klasserne er meget forskellige, og har vidt forskellige diagnoser, handicaps og funktionsniveau.

For os har forældresamarbejdet stor værdi og høj prioritet, og vi ser forældrene som en vigtig ressource og samarbejdspartner.

Den enkelte elev visiteres til G-klasserne i samarbejde med skole, hjem og PPA.

 

Organisering:

Elever og personaler er inddelt i tre teams: indskoling, mellemtrin og udskoling. 
Skoledagen starter for alle grupper hver dag kl. 8.05 og slutter mellem kl. 11.30 og 13.45 afhængigt af alder og klassetrin.
er er tilknyttet en særlig SFO-afdeling til indskolingsgruppen.

 

Den pædagogiske praksis:

Den pædagogiske tilgang og praksis tager udgangspunkt i neuropædagogikken. Neuropædagogik kan defineres som pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernes funktion og funktionshæmninger i forbindelser med skader og dysfunktioner.

I daglig pædagogisk praksis bruger vi vores viden til at lave individuelle rammer, strukturer og samspil, som tilgodeser den enkeltes behov.

 

Undervisning:

Skoledagens tilrettelæggelse og undervisning tager udgangspunkt i folkeskoleloven. Udgangspunktet er det hele menneske og udviklingen af barnets faglige-, sociale- og personlige kompetencer.

 

Eksterne samarbejdspartnere:

I G-klasserne har vi et godt og bredt samarbejde med en række eksterne og kommunale samarbejdspartnere. Ergoterapeuter, fysioterapeuter, tale-, høre- og synskonsulenter, psykologer og sundhedsplejerske. Vores samarbejdspartnere indgår som en naturlig del af skolens hverdag, og er en vigtig faktor, i forhold til at sikre det enkelte barn optimal trivsel og udvikling.

 

Afdelingsleder for G-klasserne er Torben Rahn Karstensen mail: tbka@frederikshavn.dk